Case: Privathospitalet Hamlet

Privathospitalet Hamlet (PH) stod i starten af nullerne over for en voldsom ekspansion inden for brokoperationer, stent og bypass samt hofte- og knæalloplastik. Man havde fået etableret aftaler med forsikringsselskaber og andre, hvilket medførte, at der var den belægning, som ønsket. Alligevel mente man ikke, at overskuddet fulgte med denne omsætning, og dette til trods for, at man havde udarbejdet en form for prisliste, hvilket stemte overens med de totale allokerede omkostninger samt et krav til overskud.

På det tidspunkt kom Dansk Institut For Uddannelse, DIFU, på banen for at finde ud af, hvad de fire vigtigste produkter kostede at producere:

• Stent og ballonudvidelse (hjerte)
• Hoftealloplastik med efterfølgende genoptræning
• Knæalloplastik med efterfølgende genoptræning.

 

Metode

Dansk Institut For Uddannelse, DIFU, løste opgaven med udgangspunkt i Activity Based Costing og tog udgangspunkt i budgetter og interne regnskaber, interviews med udvalgte medarbejdere i booking, visitering, anæstesi samt fysioterapi. Opgaven blev løst inden for 5 uger, og rapporten blev derefter præsenteret af forfatterne (se nedenfor).

Activity Based Costing er en metode til at allokere tildelte ressourcer over til aktiviteter og cost objekter ved hjælp af forskellige cost drivers. Vil du vide mere om dette emne, kan du rekvirere vores bog om emnet på difu@difu.dk. I denne case var de typiske cost drivers forskellige tidsforbrug på forskellige personalegrupper, forbrugsstoffer, lokaler (operationsrum, sengestuer (opvågning), hjælpemidler ved fysioterapeuten samt overheads ea.).

 

 

Værdiskabelse

Vi fandt flere forskellige forhold, som PH efterfølgende kunne beslutte at optimere på.

1. Patienterne er ikke homogene, og derfor kan der ikke altid laves en ”fast pris” forud for en given behandling. Der er forskel på at foretage operative indgreb på ung versus ældre patient, en ryger versus en ikke-ryger etc.
2. Operationsstuerne var en knap ressource, og mange af lægerne opererede efter deres daglige arbejde på et andet offentligt hospital. Dette betød en vanskelig planlægning/bookning af stuerne
3. Anæstesi fik patienterne til opvågning med mere, men specielt for hjerteoperationerne skulle der være 24 timers vagt efter en operation. Dette var langt mindre ved hofte- og knæalloplastik, og selvfølgelig ikke-eksisterende ved ambulante behandlinger (øjne etc.)
4. Man havde i de første kalkulationer glemt at tage højde for de omkostninger, der var forbundet med genoptræningen inden for knæalloplastik, hvor der var hjælpemidler til en kostpris på op til 3.000 kr. per patient (senge, toiletter med mere skulle forhøjes i patienten eget hjem, krykker blev givet gratis med mere)

Efter præsentationen tog ledelsen fat på at se på de interne kalkulationer, ligesom at visse operationstyper blev fjernet fra produktporteføljen.

  

Opgaveløser

John Eli Andersson, Dansk Institut For Uddannelse, DIFU, j.andersson@difu.dk og professor Preben Melander (CBS).

Kontakt os