Manager Trainee Program MTP
NYHED Manager Trainee Program - MTP
Formål Talentudviklingsforløb - Manager Trainee Program, MTP:
Læring og kompetenceudvikling er et grundvilkår i tidens organisationer. Det er vigtigt for organisationerne, at de til hver en tid har det rette personale på rette sted og på alle niveauer. Hertil kommer, at rekruttering og fastholdelse er et meget vigtigt element i forhold til at kunne holde et stabilt kompetence- og vidensniveau, og til at fremme den interne rekruttering til forskellige lederjobs, herunder teamledere, afdelingsledere, kontorledere, sektorledere med flere.
Dette talentudviklingsforløb (MTP) har til formål at træne og uddanne kommende eller nye ledere i at udøve bedre ledelse, samt give en fælles forståelse for hvorledes konflikter håndteres og hvorledes en bedre kommunikation forbedre det arbejds- og ledelsesmæssige miljø i organisationerne.
For organisationerne er formålet at sikre, at de kan fastholde de bedste medarbejdere samt lade dem avancere til passende niveauer i organisationerne, således at der er en kontinuitet og fælles forståelse i forhold til at implementere organisationens strategi, optimere dens processer samt have et fælles sprog.
Målgruppe for Talentudviklingsforløb - Manager Trainee Program:
Forløbet henvender sig til de organisationer og deres medarbejdere, der ønsker at udvikle såvel medarbejderen som organisationen samt fremtidssikre, at organisationens strategi forankres i dagligdagen. Endvidere er målgruppen alle typer af nye eller fremtidige ledere på alle niveauer og på tværs af brancher.
Vi anbefaler, at virksomheden tilmelder 2-3 deltagere på et udviklingsforløb, således at deltagerne kan finde støtte og inspiration hos hinanden mellem kursusmodulerne, ligesom de har et fælles udgangspunkt fra start.
Mål for Talentudviklingsforløb - Manager Trainee Program:
Efter udviklingsforløbet vil der være følgende mål:
For Virksomheden:
- Den får nogle kompetente ledere også på sigt
- Det kan blive nemmere at rekruttere og fastholde de gode medarbejdere
- Den bliver bedre til at talentudvikle samt benytte MUS strategisk
- Det fælles sprog og kultur forankres bedre i virksomheden
- De interne transaktionsomkostnignerne bliver mindre
- Signalværdi for organisationen (social kapital)
Se endvidere de 10 trin for talentudvikling (bilag 1).
Deltagerne vil efter talentudviklingsforløbet have:
- Forståelse for den personlige ledelse og det at lede andre samt kendskab til egne styrker og svagheder
- Kendskab til udøvelse af situationsbestemt ledelse
- Forståelse for faktorer, der motiverer et menneske – hvad driver de medarbejdere, som man har en eventuel ledelsesret over?
- Kendskab til organisationsteori; kultur, struktur og processer
- Forskellige former for kommunikationsmodeller
- Kendskab til forskellige strategiske ledelsesmodeller
- Kendskab og evnen til at kunne håndtere konflikter på en god måde
- Redskaber til at få det bedste frem i menneskerne
- Kursusbevis på at have gennemført kurset (med emnehenvisninger)
Indhold i Talentudviklingsforløb - Manager Trainee Program:
På talentudviklingsforløbet (MTP) har vi opdelt emnerne i tre hovedmoduler. Der vil undervejs være mulighed for at tilkøbe yderligere moduler, såfremt dette er et behov for den enkelte deltager. Se bilag 2 for det fulde program.
Modul 1: Personlig ledelse herunder Leadership Pipeline Modellen, fra at lede sig selv til at lede andre. Det Personlige Lederskab 1.
At øge deltagernes selvindsigt i egne styrker og udviklingsområder som leder. SBI-feedback model og situationsbestemt lederskab og ledelsesstile
Det Personlige Lederskab 2. Dysfunktioner i teams og præstationspsykologi, Flow og Stretch
Modul 2: Situations- og organisationsteori, opbygning og strukturering af en organisation
Kulturanalyser – hvorledes arbejder vi sammen, hvilken kultur er der i virksomheden?
Processer og kommunikation, motivation: mål og formål
Redskabskasse til at optimere struktur, kultur og processer
Modul 3: Konflikthåndtering.
Forståelse for betydningen af egen rolle i samspil med andre – både som ligestillet kollega og som leder (magtautoritet)
Teknikker til at styrke egen adfærd, motivere og udvikle samarbejdet med andre
Konkrete værktøjer til at kunne forudse, løse og håndtere uoverensstemmelser og konflikter
Modul 4: Opfølgning af MTP ca. 6 måneder efter modul 3, hvor deltagerne sammen nogle af kursuslederne følger op på, hvordan det er gået siden sidst.
Coaching mellem modulerne 1-3:
Der vil afholdes 4-parts samtaler, hvor deltageren, dennes nærmeste chef, en person fra HR-afdelingen samt en person fra GIFU. Denne opfølgning er med til at sikre, at deltageren hele tiden støttes og anvises i den rigtigste retning.
Det vil ligeledes være muligt at få tilknyttet en kontaktperson i virksomheden, der kan stå for coaching af den enkelte samt teamudvikling.
For yderligere information kontakt da venligst Frank Arnskjold på +299 55 23 10 eller ved mail:
GIFU@gifu.gl og/eller John Eli Andersson, +45 2634 6266, j.andersson@difu.dk
Programmets form:
Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg, drøftelse samt praktisk undervisning. Der er indlagte hjemmeopgaver mellem modulerne, hvor deltagerne skal afprøve teorien op mod virksomhedens praktiske verden.
Der vil derfor gennemføres meget i praksis og dermed nærværende eksempler, og der gives konstruktiv feedback, tips og tricks.
Underviserne er alle uddannet som minimum på kandidatniveau, ligesom de har som minimum 10-15 års erfaring som ledere i såvel private som offentlige virksomheder.
Sproget vil være dansk, men der mulighed for at få dele af materialerne på grønlandsk.
Deltagerantal: Fra 8 – 16 deltagere.
Som det ses af figuren til sidst, vil der være mulighed for at supplere med blandt andet ”Økonomisk Ledelse”, ”Personaleret” og ”Lean – og andre værktøjer”. Ring for yderligere oplysninger.
Programudbyder:
Kalaallit Nunaanni ilinniarnermut ilisimatusaatinik ingerlatsivik (Grønlandsk Institut For Uddannelse)
For yderligere oplysninger henvises til:
Frank Arnskjold, +299 55 23 10, difu@difu.dk
John Eli Andersson, +45 2634 6266, j.andersson@difu.dk
Tilmelding og pris:
Tilmeldingen foregår ved henvendelse til Frank Arnskjold eller John Eli Andersson
Pris: 39.900 kr. plus moms per deltager
Dato og sted:
Modul 1 afholdes 11. og 12. marts 2020
Modul 2 afholdes 20. og 21. april 2020
Modul 3 afholdes 28. og 29. maj 2020
Modul 4 afholdes i august 2020
Sted: Strandgade 91, 1401 København K
Bilag 1.
De nedenstående ”10 trin for talentudvikling”, er gode råd og inspiration til, hvorledes du som virksomhed griber talentudviklingen an, og gør processen relevant for alle i processen. GIFU er ligeledes behjælpelig med at supportere denne del af Talentudviklingsforløbet.
Talentudvikling handler om mere end at sende dine medarbejdere på kursus. Det handler om at udvikle individer, der kan flytte noget, som rækker ud over dem selv. Som leder er det din opgave at spotte talenterne blandt dine medarbejdere og lede deres udviklingsproces.
Trin 1 Tænk talentudvikling i den overordnede strategi
Trin 2 Se kritisk på dig selv som talentudvikler
Trin 3 Brug MUS til at drøfte talentudviklingen
Trin 4 Tjek, at medarbejderen har overskud til projektet
Trin 5 Opstil sammen realistiske mål
Trin 6 Informer alle om talentudviklingsforløbet
Trin 7 Dyrk talenterne i praksis
Trin 8 Følg op på processen undervejs
Trin 9 Evaluer processen
Trin 10 Hold en fælles evaluering
Vil I høre/vide mere om de ti trin, aftal da møde med enten Frank Arnskjold eller John Eli Andersson.
j.andersson@difu.dk, 2634 6266
frank.arnskjold@difu.dk, +299 55 23 10