NYHED - Proceskonsulentuddannelse, PKU
Proceskonsulentuddannelsen
Denne uddannelse henvender sig dem, der ønsker at styrke tilgangen til at arbejde struktureret og målrettet med processer, forandringsledelse og procesledelse.
En proceskonsulent arbejder også med processer, som et projekt kan være, men det er ofte i et andet perspektiv og har mere med ledelse af de menneskelige og sociale processer i en organisation at gøre. ... Man kan sige at en proceskonsulent er en sociolog, coach og organisator i den enkelte situation i virksomheden.
Hvad kan en proceskonsulent?
En uddannet og dygtig proceskonsulent kan drive alt fra en proces, hvor flere store grupper skal i dialog på tværs af organisationen, til at håndtere konflikter i en ledergruppe. Måske bløder bundlinjen, og ledergruppen skændes og modarbejder hinanden i stedet for at løse problemet. Her vil en proceskonsulent forberede nogle antagelser om, hvorfor ledergruppen er i konflikt og så præsenterer dem for gruppen.
Proceskonsulenten vil ikke have diagnosen med i baglommen men vil hjælpe ledergruppen til selv at løse problemet. Antagelsen er nemlig, at selvfølgelig er ledergruppen selv kompetent nok til at løse problemet. De skal bare have lidt hjælp til det. Og det allerbedste er, at ledergruppen nu har lært, hvordan de kan klare næste konflikt selv, fordi de jo netop var involverede i processen. De er stadig de samme mennesker, men de har bare haft mulighed for at reflektere over deres ord og handlinger.
”En proceskonsulent overfører sine kompetencer til de involverede og hjælper dermed organisationen på vej mod en lærende kultur.”
En god investering
Fordi en proceskonsulent overfører sine kompetencer til de involverede og dermed hjælper organisationen på vej mod en lærende kultur, er en investering i uddannelse af proceskonsulenter efter min mening en særdeles god investering. Det er den gode gamle hjælp til selvhjælp-metode for at sige det meget populært.
Samtidig er det vigtigt at forstå, at proceskonsultation ikke er et quick fix. Den lærende proces kan forstyrre organisationen, fordi der bliver stillet flere spørgsmål, og nysgerrigheden efter at gøre ting på nye måder vokser. Det skal en organisation selvfølgelig være gearet til.
Vil du gerne være proceskonsulent?
På det individuelle plan hjælper kompetencer inden for proceskonsultation med at skabe mening og indhold i jobbet, fordi man er involveret i nogle lærerige og positive processer. Arbejder man fx som projektleder, kan man engagere interessenterne på en kompetent og meningsskabende måde og dermed sikre projektet succes.
- Få styr på værktøjskassen.
- Bliv bevidst om, hvordan du ”fylder”. Du skal nemlig være neutral som proceskonsulent. Du må derfor ikke se verden farvet gennem egne briller.
- Start i det små, og få øvelse. Proceskonsultation handler først og fremmest om praksis. Det er nemlig her, værdien skabes.
I en tid hvor forandringsledelse og ledelse er blevet synonymer, er evnen til at planlægge og gennemføre processer en altafgørende ledelseskompetence. Derfor er procesledelse med stor berettigelse kommet højt på dagsordenen i mange organisationer.
Procesledelse er de seneste år blevet en veludviklet faglig disciplin, som fx konsulenter, ledere og projektledere har stor værdi af, når de skal skabe resultater gennem stærke forandrings- og udviklingsprocesser.
Det kan fx være, at din opgave som leder er at udvikle individer eller grupper og få teamet til at lykkes bedre. Det kan også være, at du skal forbedre komplekse arbejdsprocesser eller understøtte implementering af innovations-, forandrings- og udviklingsprojekter.
Frem for traditionel ledelse - der typisk fokuserer på overordnede strategier, målsætninger, drift og administration – har procesledelse den styrke, at den gør medarbejderne langt mere motiverede og tilfredse og samtidig giver organisationen et værdifuldt skud innovation og nytænkning.
Vil du have succes i rollen som proceskonsulent/procesleder er der særligt fem ting, du skal være opmærksom på.
Uddannelsen giver dig:
- Konkrete værktøjer: Din træning er hands-on, og du arbejder med cases fra din egen virkelighed, som øger din selvrefleksion.
- Personlig feedback: Du får kontinuerligt vedkommende og relevant feedback fra både undervisere og medkursister.
- Ansvar for egen læring: Du indgår i en parallelproces med underviserne, så du får indsigt i og indflydelse på uddannelsens design og er medansvarlig for din egen læring.
Du forbereder dig til hvert modul på den teori, der danner afsæt for dagen. På første modul bliver du præsenteret for en del litteratur som inspiration, men du vælger selv, hvad du vil fokusere på teoretisk i dit selvstudie.
Datoer samt opbygning af Proceskonsulentuddannelsen:
Modul 1, 2. og 3. september 2020:
Proceskonsulentens arbejdsopgaver og roller. Dette forløb er over 2 dage.
Modul 2, 18. september 2020:
Organisationens kompleksitet og proceskonsulentens mandat
Modul 3, 6. oktober 2020:
Interventionsgreb som katalysator for læring og fremdrift
Modul 4, 26. oktober 2020:
Autentisk procesledelse og design
Modul 5, 10. november 2020:
Simulatordag
Modul 6, 24. november 2020:
Lytning og længere procesforløb
Modul 7, 8. december 2020:
Generalprøve og praktisk eksamen
Tilkøb en eksamen på diplomniveau
Du kan tilkøbe en kompetencegivende diplomeksamen mod en merbetaling på 5.000 kr. ekskl. moms. Diplomeksamen bliver afholdt samtidig med den praktiske eksamen af DTU Diplom i samarbejde med DIFU’s andre uddannelser.
Pris:
39.900 kr. for hele forløbet uden eksamen.
Undervisere:
John Eli Andersson, CEO og nuværende bestyrelsesmedlem i NGO samt private selskaber.
Frank Arnskjold, partner i Difu og GIFU samt videnchef i selskaberne.